16 februar, 2011

Los Angeles, Californien

Hej allesammen,
Her kommer et indlaeg om vores tur til Los Angeles i sidste weekend hvor vi besøgte Peters kusine Katrina i Claremont, LA.
Turen starter lidt hektisk med at vi skal afsted onsdag kl.18. Da klokken naermer sig 15;00 begynder det pludselig at sne helt vildt og folk stresser rundt og flygter ud på vejene i deres biler i håb om at nå hjem inden det bliver alt for vildt. Ideen er måske meget god i teorien, men i praktisk resulterer det kun i kaempe traffikprop og ingen biler kan komme nogle vegne, inklusiv os. Normalt tager det en halv times tid at komme til lufthavnen, men vi brugte ca. 3 timer på at komme ca. 5km;
Dette snekaos resulterede i at vi sad i bilen kl.18 da vores fly til LA, mod sol og varme, lettede! Lettere sur og frustreret, ringede jeg til Southwest for at høre om det var noget som helst at gøre i sådan en situation, og det var der heldigvis!!! De vidste godt at vejret var sindssygt og havde besluttet at de gerne ville lave en re-booking til dem der missede deres fly, så vi kunne komme afsted naeste morgen kl.8;00 istedetfor, jubiiii, aftenen var reddet trods alt! Efter denne besked, brugte vi vel 1 time på at komme hjem igen..elendige vejr!! Den kaere Guldkaret kom da også på prøve i dette forfaerdelige snevejr og den måtte erkende at den var en smule tung bagi og på en af bakkerne var vi simpelthen nødt til at vende om igen, den kunne simpelthen ikke komme op!
Naeste morgen var vi tidligt på faerde og oppe kl.05;15 for at tage afsted i god tid, just in case der stadig var ballade på vejene, men det var der heldigvis ikke!
Klokken ca. 15 ankom vi til Ontario lufthavn i Californien og blev hentet af en af Katrinas veninder Cara. Vi blev mødt af sol og sommer og ca. 25 graders varme, skøønt! Mens Katrina var til time, gik vi på opdagelse i the Village i Claremont og nød det gode vejr;
                                                         
Om aftenen da Katrina havde fri gik vi på Katrinas yndlings burger bar og fik ifølge Katrina, Verdens Bedste Burger. Den var virkelig også god, I must say :)
Dagen efter kørte vi ind til Los Angeles down town for at tage på the Getty Museum. Selvom Katrina bor i LA tog det ca. halvanden time at komme downtown LA på grund af trafik;
The J. Paul Getty Museum i LA har alt ligefra Europaeiske malerier, tegninger, skulturer, amerikanske fotografier etc. Rammerne omkring al kunsten er helt fantastisk og det ligger helt perfekt med view ud over hele LA. Her er Katrina og Peter ved den lille metro der kører os  op til the Getty;

Her er ved på the Getty og står med LA i baggrunden;
 Peter på the Getty;

Man kunne have brugt hele dagen på the Getty da der var rigtig meget at se. Vi valgte lidt ud eftersom vi ikke havde hele dagen, men vi fik set en hel del og nu har vi også en grund til at komme tilbage en anden gang :) Efter the Getty kørte vi til Malibou Beach og fik en tur på den berømte Santa Monica Pier som man så tit har set i diverse film og serier; 

Her ser I Katrina og Peter på Santa Monica Pier gå forbi Bubba Gump Shrimps;
LA virker som et ret flippet sted og der var mange speciale mennesker, kunstnere og diverse lokale hustlere rundt omkring på the Pier. Det var både sjovt og lidt underligt at gå rundt i sådan nogle smukke settings som man før kun har kendt fra film og serier på TV og pludselig står man midt i det hele, lidt uvirkeligt! Efter en tur på the pier og frokost kørte vi tilbage til Claremont, men blev fanget i trafik på vejen tilbage og sad ca. 3 timer i bilen, rhhhh! LA trafik er fuldstaendig sindssyg! 

Vi hentede Kristian, Katrinas bror der bor i San Francisco, i lufthavnen senere og kørte derefter tilbage til LA downtown hvor vi skulle bo en nat på the Standard Hotel som Tante B havde sørget for; 
The Standard Hotel er en kaede af super nice hoteller. Stilen er meget 60'er agtig og designet er super gennemført, rødt, gult, lilla, neon, plastik, Verner Panton etc etc. Her er vi på deres roof top hvor de har en bar, en pool og de her røde toppe hvor der er en vang seng i midten som man kan ligge og hygge sig;
                                                     

 Her ser I det gule morgenmads rum;

Her ser I the roof top bar at night hvor vi fik et par drinks da vi ankom fredag aften;
                                                         
Lørdag dag stod den på Startour i Hollywood, det er et must når man er i LA! Vi startede med at gå ned af deres Starwalk of Fame og så de berømte stjerner;
Derefter hoppede vi på en tour bus og i de naeste 2 timer stod den på super fancy dyre mansions, Beverly Hills, Rodeo Drive, the Playboy Mansion, kendte barer, lokale historier, Hollywood skiltet etc etc;
Det var en vild oplevelse at køre rundt i Hollywood!!! Aldrig har man set så mange dyre mansions, dyre biler og bare vild luksus! Vi kørte forbi alle mulige kendtes mansions og fik selvfølgelig en masse historier om dem som vores driver forsikrede os om var sande, well well, han har sikkert pyntet lidt på historierne, men der var ihvertfald ingen tvivl om at vi var i Hollywood, for hold da fest hvor han folk bare mange penge! Vi kørte forbi the Playboy Mansion hvor Hugh Hefner og hans piger bor, vi så hvor Tom Cruise bor med Katie Holmes, Christina Aguileras hus, det hus hvor MJ eftersigende døde, the Regent Beverly Wilshire hotel hvor de filmede Pretty Woman etc etc etc. 
Selvom det er meget turist agtigt at tage på sådan en tur er det absolut anbefalelsesvaerdigt!

Her er vi tilbage på the Star Walk og jeg har fundet John Travolta;

Efter Hollywood kørte vi mod Venice Beach for at få en is. Venice Beach er et super flippet sted hvor der er mange speciele mennesker. Vi gik blandt andet forbi Muscle Beach hvor store bodybuildere står på stranden og worker out og viser deres vilde kroppe frem, det var noget af et syn :)
I LA går man meget op i 'legalized hash' som bruges til behandling af diverse lidelser, så der var skilte med hash over det hele, street artists, hunde, folk med vilde tatoveringer, silikone bryster, basketball court og så videre. Vi havde desvaerre ikke så lang tid på stranden, men vi fik da lige set det vigtigste; 
                                       
Lørdag aften i Claremont stod den på college party med Wedding tema. Katrinas roomie Cara havde vaeret med til at arrangere festen og det var en helt vild fest. Der var mad til 400 mennesker, live bryllupsband, ballonmand, fri bar og dans hele natten...eller indtil baren løb tør ihvertfald, så fortsatte festen rundt omkring i diverse dorms ;) Det var naesten helt som at vaere tilbage i Chapel Hill til college fest :)
Inden vi skulle afsted søndag eftermiddag kunne vi lige nå en omgang brunch i the Village og en omgang minigolf hos Boomers. Her ser vi Peter i fuld sving med at lave en hole in 1;

Los Angeles var en super fed oplevelse og vi kunne bestemt godt have brugt meget mere tid i byen. LA trafik skal man ikke undervurdere og naeste gang skal vi nok have lidt mere end 3 dage til at komme omkring. Vi fik set en hel masse på meget kort tid, og vi var så effektive som vi kunne have vaeret. Efter sommer er Katrina faerdig på Claremont og ved endnu ikke hvor hun flytter hen bagefter, men vi har lovet at komme og besøge hende hvor end hun flytter hen :)

Knus Julie

2 kommentarer:

  1. Meget utilfreds med at gulddyret paa den maade bliver udleveret! Den prasterede fremragende i sneen!

    SvarSlet
  2. Ihh Monster.. Gulddyret klarede det så fint, men den var altså lidt tung bagi at one point :)

    SvarSlet