Efter nogle super hyggelige dage med Helle på besøg kom dagen når vi skulle tilbage til DK. Vi havde planlagt det sådan at Helle og jeg skulle rejse hjem sammen, samme fly på samme tidspunkt. Vi fløj den 10 januar kl.18.00 og kom til Kbh tirdag kl.16.00. Vi var lige ved at misse vores fly i Toronto pga. Elendig info og skiltning i lufthavnen, men vi nåede det lige på falderebet. Jeg blev hentet af min veninde Victoria og hendes roomie Ben da jeg ankom og jeg bor hos dem i bredgade mens jeg er i København. Tirsdag aften mødtes jeg med Kasper på Cafe Zirup og fik aftensmad. Det er dejligt at være tilbage i København, men hold da fest hvor er det koldt, yiiiaks! Jeg fik min cykel tilbage og suser nu rundt i Københavns gader igen. Det er virkelig rart at cykle igen, det gør man sig jo ikke så meget i i USA. I går tirsdag var jeg til interview på den amerikanske ambassade for at søge om nyt visa. Det tog 100 år, men der var heldigvis ingen problemer og jeg får mit nye visa om et par dage. Bagefter tog jeg hjem til Birgitte og havde en super hyggelig dag. Vi fik catched up, var et smut ude på CBS, lavede dejlig mad og så en fransk film. Vi skal jo til fransk eksamen her den 26 januar og vi prøver derfor at komme lidt in the mood igen. Efter 4 måneder i USA er det ikke ligefrem fransk der står øverst på ønskelisten, men jeg håber det nok skal gå alligevel.
Lige nu sidder jeg på Povl Anker, på vej til Bornholm. Jeg skal være på øen i 4 dage og jeg glæder mig til at se familien igen. Jeg har jo lige set far, men det er noget tid siden jeg har set alle de andre. Mormor og Morfar kommer og henter mig i Rønne når jeg ankommer og så går turen til Dalen 4 i årsdale, jubiii!
Min plan for resten af tiden i Danmark består af lidt forskelligt. Jeg skal til fransk eksamen den 26 januar, så indtil da har jeg en hel del jeg skal have læst og forberedt mig på. Derudover skal jeg se alle pigerne igen (GLAEDER MIG!!!), jeg skal ordne praktiske ting (til læge, tandlæge etc), og ellers bare nyde at være tilbage i DK. Jeg har ikke bestilt billet tilbage til Nashville endnu, så jeg ved ikke hvor længe jeg bliver, men nu hvor jeg ved at mit visa er godkendt skal jeg til at finde en dato. Planen er at jeg tager tilbage til Nashville slut januar/start februar og bliver derover indtil jeg har eksamen på CBS i midten af April. Jeg har 2 fag på CBS det her semester og derudover vores bachelor projekt. Jeg skal hjem til April og afslutte begge 2, en skriftlig og en mundtlig eksamen og derefter er der bachelor projekt for fuld skrue. Vi starter op med bachelor intro her i slutningen af januar, så der kommer vi så småt i gang. Udover april, skal jeg også hjem til juni hvor vi skal op og forsvare bachelor projekt, men ellers står den på Nashville.
Indtil nu synes jeg vi har gjort det flot mht. at få besøg i Nashville. Peters forældre kom forbi inden jul og Helle kom den 30 december. Peter får besøg af vores ven Mads her mens jeg er væk, så det er super godt. Vi planlægger at tage til LA i Californien for at besøge Peters kusine Katrine i midten af februar når jeg er tilbage. Katrina læser sin master i LA og bliver færdig her til foråret. Derudover har vi også lige fået at vide at Asger, Christina og Vigga planlægger at komme et smut forbi Nashville i slutningen af februar, så det er vi bare rigtig glade for! Alle er velkomne, bare sig til. Vi har altid tid til at få besøg, vi har god plads, pool, country musik og southern food :0)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar