Ligesom man ser det på film, går amerikanere meget op i at gå i college tøj, dvs. gå i sit universitets farver. UNC’s farve er lyseblå og alle i Chapel Hill, uanset om de er studerende eller ej, går rundt i lyseblåt UNC tøj. Selv busser, taxier, politibiler er lyseblå. Der er meget stolthed og respekt forbundet med at gå på universitet i USA og man går derfor utrolig meget op i det, og dyrker det ret heftigt. Der er endda en dag der hedder ’Wear Your Colours’ (3 sep.) hvor man skal have lyseblåt på, så jeg må hellere se at få købt noget UNC tøj så jeg ikke føler mig udenfor! Indtil videre har jeg kun købt en rimelig diskret lyseblå nøglering hvor der står ’Carolina Girl’ på.
De går enormt meget op i sport på UNC og der er masser af sport events man kan tage til, alt lige fra american football, basketball, soccer etc etc. Og de har masser af sportsforeninger. Jeg har tænkt på at evt. gå til volleyball, bare for at prøve at få den der ’college feeling’. Men lad os nu se...pt er det aldeles for varmt til at lave noget som helst fysisk træning udenfor, men det skulle komme ned på 20 grader engang til november så måske jeg skal vente til det ;0) Den danske sommer kan godt pakke sammen i forhold til denne sydstatshede.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar